Virksomhedens historie.
En mand, et navn: Walter Hengst.

Om det er skæbne eller bare tilfældigt, at navnet Hengst (som betyder hingst på tysk) slår en bro mellem hestekræfter, motorer, olie- og brændstoffiltre, det har man filosoferet over i et halvt århundrede. Helt nøjagtigt siden 1958, hvor Walter Hengst grundlagde virksomheden Ing. Walter Hengst KG i Münster. Dermed lagde han grundstenen for en begivenhedsrig udvikling af en virksomhed, som i dag ledes i tredje generation som virksomheden Hengst SE af hans barnebarn Jens Röttgering. Fordi virksomheden blev grundlagt i en tid med opbrud og opbygning, har den altid fulgt med den hastige udvikling i den hurtigvoksende bilbranche og dens stadig stigende krav til filtreringsprodukter. De var dengang og er den dag i dag firmaets kerneforretning.
I morgen er i dag allerede i går.
Tilbageblikket er for os både en spændende virksomheds- og familiehistorie. Det er vigtigt for fortsat at være sig bevidst om sine rødder og sin udvikling. Men vores tilbageblik styrker os især i vores faste tillid til og tro på en sikker fremtid for vores virksomhed og vores medarbejdere. Og den går vi i møde under mottoet: ”Medtag det gennemprøvede. Efterlad det forældede.”